Sådan virker det

Velkommen!

Vi er glade for at kunne præsentere 'Turismebarometer Aarhus', der giver et historisk overblik af turismen indenfor følgende geografiske områder:

  • Aarhus
  • Djursland/Aarhus
  • Business Region Aarhus
  • Region Midtjylland

Med Turismebarometer Aarhus kan du få indsigt og viden om den nuværende situation inden for turismen, herunder de nyeste turisme trends og turismeudviklingen, som bl.a. kan bruges til, at udarbejde relevante strategier.  

Indikatorer

Turismebarometeret er baseret på nogle primære indikatorer: overnatningstal og attraktions/museumsbesøg. Derudover er der en række sekundære indikatorer – bl.a. antallet af:

  • aktiverede oplevelseskort/City card (AarhusCARD)
  • krydstogtgæster
  • gæsteservice-ekspeditioner 
  • pressebesøg og artikler
  • brugere og ekspeditioner på onlineplatforme
  • unikke følgere på VisitAarhus’ sociale medier

Adgang til data

Adgang til data afhænger af de adgangsrettigheder, der er tilknyttet den specifikke brugerprofil. Der findes 2 mulige brugerprofiler:

  1. Attraktioner og museer, der ønsker af dele egne data via Turismebarometer Aarhus, får en brugerprofil med adgangskode. Via denne kan de uploade egne data og få adgang til alle data fra Turismebarometeret.
  2. Andre brugere, der ikke ønsker at dele egne data, kan se alle data, der ikke kræver et login. Dette er bl.a. overnatningstal, rapporter og analyser samt antallet af både gæseservice-ekspeditioner, aktiverede AarhusCARDS, pressebesøg m.m.

Metode

Hotel- og overnatningsstatistikkerne er baseret på de tal, der er leveret til Danmarks Statistik af overnatningssektoren.

Attraktionsdata (der kun er tilgængelige for brugere med adgangskode) er baseret på attraktionernes egne månedlige indtastninger.    

Alle andre data (City Card, krydstogtgæster, gæsteservice-ekspeditioner m.m.) er baseret på VisitAarhus’ egne data.

Sammenligninger

Det er muligt at sammenholde de forskellige indikatorer, der indgår i Turismebarometer Aarhus, via Turismebarometerets ”sammenligningsmodul”. Derudover kan du også foretage sammenligninger mellem de destinationer, der anvender Turismebarometeret – fx kan du sammenligne udviklingen af hotelovernatninger i Aarhus, Amsterdam og Lyon.

Seneste udvikling

Hvert kvartal vil der i modulet `seneste udvikling´ være en update på den nuværende situation inden for turismen i Aarhus og regionen baseret på de primære indikatorer.

Nyheder

I dette modul vil der løbende blive uploadet nyheder, der kan give en kort indsigt i og viden om turismeudviklingen samt diverse tiltag i Aarhus, Region Midtjylland samt nationalt. Her vil der også komme relevante nyheder og tiltag i forhold til Turismebarometeret.  

Rapporter og analyser

Fra dette modul vil du frit kunne downloade rapporter og analyser, der har relevans for Aarhus og regionen.

 

Indikatorernes indhold

Overnatning: Er opdelt i flere overnatningsmoduler ud fra følgende geografiske områder: Aarhus, Djursland/Aarhus, Business Region Aarhus og Region Midtjylland. Alle overnatningsmodulerne viser antallet af overnattende gæster på månedsbasis på hhv. hoteller, feriecentre, vandrehjem fra år 2011 til nu. Antallet af feriehus-overnatninger i perioden 2011 til 2017 er ikke optalt på månedsbasis og tilskrives derfor som slutnote, når tallene er lanceret via Danmarks statistisk.

Attraktioner: Er et overblik over det månedlige besøgstal på Aarhus’ og regionens attraktioner. Kategorien vedrører både attraktioner, museer, forlystelsesparker m.m. i Aarhus og regionen. OBS: Det er kun brugere, der har et login med adgangskode, som har adgang til denne indikator.

Aarhus Lufthavn: Er antallet af passagerer som ankommer og afgår fra Aarhus Lufthavn hvert måned. Indikatoren er opdelt i indenrigs, udenrigs, charterrigs samt andre passagerer.

City Card: Vedrører "AarhusCARD”, som giver gratis adgang til mere end 25 museer, attraktioner og aktiviteter i Aarhus og omegn. Indikatoren giver et overblik over antallet af registrerede besøgende med AarhusCARD på månedsbasis.

Krydstogt: Er antallet af månedlige passagerer ombord på de krydstogtskibe, der har besøgt Aarhus havn. Besætningen er talt med i disse data.

Online platforms: Er det månedlige antal besøgende og brugere af VisitAarhus’ onlineplatforme (website, app, touchskærme m.m.).

Følgere på Sociale medier: Er antallet af unikke følgere på VisitAarhus’ sociale medier (Facebook, Instagram, Twitter, LinkedIn og TripAdvisor).

Gæste ekspeditioner: Er antallet af registrerede gæsteekspeditioner i Aarhus by. Gæsteekspeditioner er optalt på forskellige lokaliteter i Aarhus midtby samt ved events og kongresser. Ydermere indgår antal ekspeditioner pr. telefon og mail.

Bemærk at udsvinget i antal gæsteserviceekspeditioner henover året primært skyldes, at antallet af åbne, mobile turistinformationer er sæsonbetonet.

Presse besøg: Er det månedlige antal af pressebesøg i Aarhus fra 2014 til nu. Indikatoren giver et overblik over de primære nationaliteter, der i presseøjemed har besøgt Aarhus inden for en specifik måned eller år.

Presse artikler: Er det månedlige antal artikler samt medie- og blogomtaler, der er udgivet om Aarhus. Indikatoren er opdelt i de nationaliteter, der har udgivet artikler samt medie- og blogomtale.